Henrik Slagter & Søn ApS

Åbningstider - I dag: 9:00 - 18:00

Simremad

Alletiders simreguide.

Simremad

Alletiders simreguide.

Simremad

Når efteråret banker på, og dagene bliver mørkere, findes der næppe noget bedre end simremad. De forførende dufte breder sig ud i alle rum, mens appetitten og smagen vokser time for time. Fyld en stegeso eller en god gryde med de bedste råvarer, og giv så retten god tid.

Simreretter er saft, kraft og velsmag koncentreret i hver eneste bid. Det møre kød smelter på tungen.
Simremad er hyggemad, der glæder både maven og hjertet.

Opskriftshæfte med simreretter

I vores simreguide finder du opskrifter på simreretter.
Om du ønsker inspiration på okse-, kalve-, svine- eller lammekød kan vi hjælpe dig.

Simreret

Med slagterens tips er det ingen sag at tilberede en god og lækker simreret.

Tid er kodeordet

Simremad kræver tid og tålmodighed – men ikke nødvendigvis god tid fra kokken, for den lave tilberedningstemperatur og de lækre ingredienser gør det vigtigste arbejde. Det er nemlig timerne i gryden, der kræver tiden og gør arbejdet. Selve tilberedningen er dermed ingen sag – og der er ingen grund til at være bange for at give kødet for lang tid. Fordelen er jo netop, at kød velegnet til simreretter ikke bliver tørt ved at blive tilberedt for længe. Det bliver kun ekstra saftigt og mørt. Husk blot at der hele tiden skal være væske – og at lægge låg på gryden eller stegesoen, så al den lækre damp bliver omkring kødet.
Når mad simrer, betyder det, at en enlig boble bryder rettens overflade med jævne mellemrum. Hvis retten koger i stedet for at simre, kan kødet blive hårdt eller tørt. Så juster varmen – så der kun lige kommer den enlige boble.

Hvilke kødstykker er bedst til simreretter

Det er bindevævet, der gør kødet sejt – og derfor kræver udskæringer med højt indhold af bindevæv lang tilberedningstid for at blive mørt. Derfor egner disse kødstykker sig bedst til langtidsstegning eller braisering.

Formålet er netop at nedbryde bindevævet, så kødet bliver mørt. Jo længere tilberedningstid, jo bedre bliver bindevævet nedbrudt og bliver til collagen, der igen giver en saftighed til kødet. Det er væsentligt at huske på, at jo højere indhold af bindevæv, jo mere smag er der også i kødet – altså: seje muskler er lig med mere smag. Der er intet så lækkert som et stykke sejt kød, der har stået og simret i flere timer og reduceret i saucen, for til sidst at blive til det møreste og saftigste kød. Det er trylleri.

Indholdet af bindevæv er højst i de muskelgrupper, der bliver brugt meget eksempelvis skank og bov. Jo hårdere en muskel har arbejdet, jo mere udviklet, udstrakt og hårdt bliver bindevævet. Alle delene af musklerne arbejder ikke lige meget, så derfor afhænger mængden af bindevæv af, hvor på dyret kødet sidder. Midterpartiet, der omfatter
siderne og ryggen, indeholder mindst bindevæv og er dermed det mest møre kød, mens det især er forpartiet (skank, bryst, bov, og hals), der indeholder det sejeste kød og dermed mest bindevæv.

Osso buco

Klassisk italiensk simreret.

Osso buco er okseskank skåret på tværs af benet i et par centimeter tykke skiver.
På italiensk betyder osso buco ’Knoglens hul’ – hvilket jo passer perfekt til den udskæring, der bliver brugt.

Osso buco er en klassisk italiensk simreret, der smager himmelsk, og som er utrolig nem at tilberede.

Kalvebryst

Fin og mild smag.

Brystkødet fra kalven indeholder en del bindevæv – og desuden har kødet en god fedtmarmorering, som dog ikke er helt så udpræget endnu. Den fine og milde smag af kalv harmonerer fint med de lidt mindre grove grøntsager i en braiseringsret.

Svinekæber

Fantastisk til en intens simreret.

Kæberne skæres fra grisens kinder, og da denne muskel er meget aktiv i grisens liv, er kæber generelt en ret sej og hård udskæring – men samtidig også enormt delikat.
Netop derfor er kæber fantastiske til en intens simreret – braiseret svinekæber bliver smørmøre, og så smager de helt vidunderligt.

Lammeskank

Lækker udskæring med en skøn smag.

Oksetykkammen sidder i forlængelse af højrebet og før hovedet – det er altså dyrets nakke. Det er en bindevævsrig og fint marmoreret udskæring med grove kødfibre og fantastisk smag.

Tykkammen kan steges hel som gammeldags oksesteg eller skæres i tern og bruges i de lækreste simreretter.

Grøntsager

Efterårets grøntsager er som skabte til en god omgang Porrer simremad – det er nemlig typisk de grovere grøntsager som gulerødder og andre rodfrugter, der anvendes i en simreret. Forskellige typer af løg og hvidløg er nærmest selvskrevne, og tomater er også meget anvendelige.

Grøntsagerne får i tilberedningsprocessen smag fra både kød og væske. Og samtidig afgiver de også en dejlig smag til retten. De grovere grøntsager er netop rigtig gode, da tilberedningen foregår over flere timer, men da de har en fastere konsistens, så bliver de ikke helt udkogte og kan stadig nydes sammen med kød og sauce. De får ganske enkelt en vidunderlig smag.

Katoffelmos

Lav en kort tekst...

Til en god og kraftfuld simreret skal der serveres noget fyldigt tilbehør – og måske et lille grønt drys. En klassiker er naturligvis den luftige kartoffelmos. Den smager skønt, og så passer den bløde og cremede konsistens i kartoffelmosen rigtig godt til en simreret med en smagfuld sauce.

Det er efterårs- og vintermad, når det er allerbedst.

Gremolata

Lav en kort tekst...

For at tilføre simreretten lidt friskhed og syre kan der serveres en gremolata. Det er et must til osso buco, men også mange andre simreretter kan have god gavn af det grønne drys med den skarpe smag af persille, hvidløg og citron.

Opskrifter fra din mad med mere-slagter

Find flere opskrifter på simrenmad i vores opskriftarkiv eller find inspiration til andre madretter.

0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tom